Section Title

Persienner

Det klassiske valg, som signalerer stil og enkle linjer

Persienner er med til at understrege indretningen og med de mange flotte farver, vil de give din bolig et præg, som matcher til resten af interiøret. De vandrette lameller er helt unikke til at styre lyset, da man blot drejer lamellerne efter solen. Man får lys ind i rummet og kan samtidig se ud. Derfor er persienner et godt valg til både store og små vinduer og kan også leveres i trekantede og skrå udgaver, der alt sammen er med til at gøre persiennen til en fleksibel løsning. 

Zenith persienner - dyrk det bløde lys

I samarbejde med designeren Peter Møller-Jensen lancerede solafskærmningsproducenten Stila sidste år sin nye persienneserie Zenith. Som navnet antyder, er serien et absolut højdepunkt inden for både design og funktionalitet. I næsten 25 år har der ikke har været nogen udvikling indenfor design af persienner, men sammen med Peter Møller, har Stila virkelig rykket grænserne for persiennedesign. Samarbejdet er mundet ud i udviklingen af syv unikke persiennemodeller, fra den energibesparende ”Energy”-persienne til den behagelige ”Wellness”-persienne.

Nyt lysdesign og forbedring af indeklimaet
Den unikke designer-persienne transformerer det skarpe nordiske lys, så lyset bliver varmere, når det strømmer ind gennem persiennerne. Rent teknisk kan det lade sig gøre, fordi der tapes en tynd, orange farvestribe yderst på undersiden af lamellerne, der fanger det hårde sollys udefra, og transformerer det til blødt lys, når det kommer ind i rummet. Og det sker på en måde, så det hverken skæmmer persiennen eller kan ses. Den nye Zenith persienne giver derved et unikt og behageligt indeklima.

Spar på energien med persienner
Den nye ”Energy”-persienne leveres i fem flotte lamelfarver, som alle har en varme/kulde reflekterende bagside. Denne belægning har den unikke virkning, at man sparer energi, når persiennen er lukket. Lamellerne reflekterer varmen om sommeren, hvilket gør rummet køligere, og man sparer derfor energi til nedkøling. Om vinteren reflekterer belægningen varmen fra lokalet, og samtidig skaber bagsiden et isolerende rum mellem persiennen og vinduesruden. Dette nedsætter varmetabet til ruderne og giver et behageligt indeklima og et forbedret varmeregnskab. 

Indkøbskurv

Varer:0
I alt:kr. 0,00
Gratis levering til alle brofaste øer